Har du den rette motivation til at stoppe?

Posted af 1 comment

Når vi snakker rygestop er det vigtigste i forhold til at få success at du er motiveret til det.
Men din motivation er nødt til at komme indefra for at du kan få succes, ikke fra din familie eller fordi det ville være bedst for dine børn.

Det kan for nogle nok virke indlysende at det er sådan det hænger sammen, men selvom man ved det, er det langtfra sikkert at man kan gennemføre det.
De fleste rygestoppere er bestemt interesseret i at stoppe, men der er en del af dem der ikke har lyst til at slippe cigaretterne helt, og derfor er det en stakket frist indtil man begynder at ryge igen.

Derfor er mit vigtigste råd at gøre op med dig selv hvorfor du ønsker at stoppe, og stille ? til dig selv og din motivation for et stop. Hvis du er tilstrækkeligt motiveret, og gør det fordi du selv virkeligt ønsker det, så er et rygestop faktisk ikke så svært, for din motivation driver værket så at sige.

Mine erfaringer

Igennem en del år har jeg hjulpet alle mulige mennesker til at stoppe ved hjælp af hypnose,og jeg har derfor en del erfaringer med hvad der virker og hvad der ikke virker.
Den vigtigste enkeltfaktor er helt klart at du virkelig ønsker det, og derefter at du tillader dig selv at gå i trance.

Det er derfor ekstremt vigtigt hvis du virkelig ønsker at stoppe at du enten selv tænker igennem hvad det er der driver dig til at forsøge, og hvorvidt du stoler nok på den der hjælper dig til at gå i trance, for ellers vil du højest sandsynligt ikke stoppe, og dine penge er spildt.
En hypnotisør kan kun guide en klient til at gå i trance, og ikke gøre det for ham/hende eller imod din vilje. der er ikke nogen der kan få dig til at gå i trance, og acceptere positive forslag hvis du ikke selv gør det, længere er den ikke.

Så hvis du virkeligt ønsker at blive ikke ryger, så kan du sagtens gøre det, og rigtigt mange vil end ikke behøve hjælp, for som jeg skrev højere oppe, hvis du er motiveret nok, kommer det nærmest af sig selv.
Her på siden er der masser af motiverende læsning, og du er meget velkommen til at udforske siden lidt nærmere, ligesom jeg opfordrer til at stille uddybende spørgsmål i kommentarsporene.

Category: Uncategorized

Rygestop Dag For Dag

Posted af 146 comments

Hav venligst i tankerne når du læser denne rygestop dag for dag oversigt over udviklingen i forbindelse med rygeafvænning at vi alle er forskellige, og derfor kan du ikke forvente at din første tid som ikke ryger forløber præcist som beskrevet.

Rygestop dag for dag oversigt

Men allerførst – skal jeg lige minde dig om et par ting du bør foretage dig i dagene op til dit rygestop. En rigtigt god ide er at samle en stor del af de sidste dages skodder, i et syltetøjsglas eller lignende, og fylde det lidt over halvt op med vand. Sådan at du i nødstilfælde hvor du er tæt på at falde i, kan tage en lille sniffer, den sniffer bør i sig selv give dig lidt ekstra tid til at genfinde beslutningen om at stoppe… det er meget ulækkert kan jeg love dig.

Og så lige et godt råd til dig der læser dette inden du stopper. Det er bedst at du sætter en bestemt dag du vil stoppe på, og i tiden frem til, dagligt tænker over hvor meget du vil nyde at være ikke ryger.
Glæd dig også over de rygestop fordele der er. (se nederst på siden.)

Ydermere vil jeg endnu engang gøre dig opmærksom på at når jeg skriver rygestop dag for dag er det bestemt ikke bogstaveligt ment, dine dage forløber højest sandsynligt ikke præcist som beskrevet, men de fordele jeg beskriver indfinder sig sådan ca. på de tidspunkter jeg har beskrevet.

Rygestop Dag For Dag – Den første dag

Så er du på vej, du har det måske lidt underligt, men det er helt normalt, husk på at det er en ny følelse for dig ikke at skulle ryge hele tiden. Ganske få oplever det, som om de er ved at blive syge. Du kan også have svært ved at koncentrere dig, men husk at det er helt normalt. Det sker fordi dine abstinenser afbryder dine tanker, så glæd dig i stedet over, at dit blodtryk, din blodcirkulation og din huds temperatur allerede er normaliseret, og risikoen for en blodprop i hjertet er mindsket.

Rygestop Dag 2 – Den sværeste af dage

De fleste oplever dag 2 som noget med at være rastløs, man tænker ofte på smøgerne, og er nok også lidt irriterende at være i nærheden af. Det er igen helt normalt, og er bare kroppens signaler til dig om at den er i gang med at vænne sig fra nikotinen Dit blod strømmer også nærmest uhindret igennem kroppen igen, og det kan påvirke på mange måder, men du skal bare skubbe det til side, det skulle ikke være så svært på dette tidspunkt.
Selvom dagen i dag kan føles hård, så hold ud, for det bliver nemmere med tiden.

Rygestop Dag For Dag – 3. dagen – Fordelene begynder at melde sig

I dag vil du igen begynde at kunne smage de ting du putter i munden, og kunne dufte flere nuancer… men fysisk er det her det begynder at blive svært, dit sind og dit ego vil prøve at bilde dig ind at det er den forkerte beslutning du har taget, og din krop vil “skrige efter nikotin”… Tænk på det som en bølge, hvis du venter aftager det igen, og du får en smule ro til at forberede dig på næste bølge.
Prøv evt. at løbe en lille tur, hvis du har mulighed for det. Du har allerede nu en bedre kondition, og det ville være godt for dig at få pulsen lidt i vejret.
Det er nu din motivation til at blive ikke-ryger skal stå sin prøve, så hold fast med al den viljestyrke du kan opdrive.

Rygestop – Dag 4 – Mere hoste og Forstoppelse i vente

Nu begynder din krop for alvor at reagere på den manglende nikotin, og mange får forstoppelse, eller det modsatte, det bliver svært at finde ro, og dine fimrehår i halsen og lungerne er begyndt at blive renere, og vil nok forårsage at du hoster lidt i de næste dage, det er et sundhedstegn, husk på at dine fimrehår, har været rigtigt fedtede ind, og sammenklistrede i lang tid, og du er ikke vant til at velfungerende svælg… bare hold ud, om få dage er det værste overstået. Din krop er ved at blive afgiftet, og du er godt på vej til at blive ikke-ryger for resten af dit liv.

Rygestop Dag For Dag – Dag 5 – Lyset for enden af tunnelen

Fra i dag af bliver der længere imellem de oplevelser af at du bare skal have en cigaret, og det bliver stadigt letter for dig at holde fast i din beslutning… Du kan også glæde dig over at du nu trækker vejret en hel del lettere, og nu er din lugte og smags sanser næsten helt perfekte og på niveau med en ikke rygers sanser.
De “bølger” af rygetrang du oplever er ikke så svære at modstå nu, du skal blot distrahere dig selv kort tid, og du har glemt det igen.

Rygestop Dag For Dag – Dagene 6 og 7 – Aftagende abstinenser

Fra nu af mindskes rygestop abstinenserne dag for dag, og dit rygestop er ved at blive meget lettere, efter dag 7 er der faktisk gået en hel uge, og nu er det værste overstået, så du får frigivet følelsesmæssig energi der kan bruges til andet end at bekymre dig over abstinenser.

Rygestop Dag For Dag -Den 2. uge venter

Dag 8 til 10 – Lugt og Smag vender tilbage

Nu er du fremme hvor rygere begynder at lugte grimt, alt imens du selv begynder at lugte bedre… Friskere ånde vil du ha, og din stemme vil også nu være klart renere og klar i tonen. Nu er du stort set home free…
Dog skal du hele tiden, og for resten af dit liv være opmærksom på at det er let at falde tilbage i uvanen hvis du tror det er ok at ryge til en fest. Den fælde er de fleste skyldige i at falde i på et eller andet tidspunkt.

Rygestop – 11. og 12. Dag – Hvidere tænder og pænere hud

Nu skulle du gerne begynde at få lysere og pænere tænder, medmindre du indtager store mængder cola, kaffe eller vin. Din hud har også fået en stærkere glød, og er blevet mærkbart lækrere at røre ved, samtidigt med at morgenhosten stopper eller er stort set ikke eksisterende, for nu er dine fimrehår nærmest normale, og kun meget følsomme mennesker mærker mere til morgenhoste eller lignende.

Rygestop Dag For Dag – Dag 13 og 14 – Kondi og Helbred er blevet bedre

Nu er du der hvor du faktisk kan sige dig fri af rygningen, hvis du har holdt i 2 uger, skulle der ikke længere være fysiske grunde til at du begynder igen, og du vil generelt have mere energi, simpelthen fordi din krop ikke dagligt belastes med at skulle udskille ekstra giftstoffer af dit blod, dit immunsystem er i langt bedre form, og du vil fremover have lettere ved at undgå småforkølelser og lignende. Smøgerne vil fra nu af fylde mindre og mindre i dit univers, og så længe du forstår at bare en enkelt lille cigaret, ja bare et enkelt eller to hvæs er forbundet med overhængende risiko for at du finder dig selv tilbage i rygerrollen igen, så er du godt hjulpet.

Rygestop Dag For Dag – Ugerne og månederne efter…

Det vil være rimeligt let, (omend dog ikke helt forsvundet) efter 3 til 6 måneder, at føle dig som ikke ryger. Men husk nu, tidligere rygere duer kun i promiller af alle tilfælde til at være festrygere, de fleste rygere der er vendt tilbage 1-3 år efter en rygestop behandling her hos mig, var nogle der lige skulle ryge lidt på ferien, eller til et par fester, og pludseligt var de tilbage i afhængigheden… Lad ikke dig selv falde i den fælde, hold dig helt fra at ryge resten af dit liv, du vil kun ærgre dig over det hvis du prøver.

Det er vigtigt for mig at pointere at selvom dette er så tæt på normen for flertallet som muligt, oplever jeg en del der føler at rygetrangen nærmest bliver værre på dette tidspunkt i forløbet. Min formodning er at der er fordi man ikke helt har sluppet glæden ved at ryge, og indset at det man tænker på med glæde, rent faktisk er indtagelse af en langsomt virkende gift.

Fordele ved rygestop

Husk på nedenstående rygestop fordele hvis du begynder at tvivle på din beslutning.

20 min efter:

Blodtryk og puls normaliseres, og blodcirkulation øges

8 timer efter:

Indholdet af kulilte i blodet er halveret, og konditionen forbedres

24 timer efter:

Risikoen for blodprop i hjertet mindskes, lungerne påbegynder udrensning, mærkbart bedre blodcirkulation

48 timer efter:

Kulilten i blodet er væk. Lugte- og smagssans begynder at blive normal, Bedre og renere vejrtrækning for hver dag.

4 uger efter:

Hoste og åndenød forsvinder. Lungerne er bedre til at bekæmpe infektioner

2-12 mdr:

Hosten aftager konstant, og din vejrtrækning fortsætter hele vejen med at forbedres. Din hud får normal farve, og blir generelt pænere, og rar at røre ved.

1 år efter:

Risikoen for at få hjertesygdomme/blodpropper er halveret

5 år efter:

Risikoen for at få en hjerte-kar-sygdom er næsten den samme som for en ikkerygers

10 år efter:

Risikoen for lungekræft er faldet med 50%

15 år efter:

Risikoen for at få lungekræft er næsten den samme som for dem, der aldrig har røget.

Links til gode relevante sider om rygestop

StoplinienKræftens bekæmpelse – Politiken om Rygestop apps

Category: Uncategorized

Passiv Rygning

Posted af 0 comment

Dagens emne er Passiv Rygning – Alle ved at rygning er skadeligt for dit helbred, og de fleste ved også at selvom man ikke selv ryger, så er røgen stadig skadelig, og det er den røg der kaldes passiv.

Vidste du så også at risikoen for at blive syg af passiv rygning er at sammenligne med risikoen for at blive syg af at opholde dig i et rum med asbestlofter. Og personligt kender jeg forældre der ikke har problemer med at ryge foran deres børn, men ville prosteretere kraftigt hvis der var asbest i deres barns skole.

Det her er ikke en påstand jeg hiver ud af den rene luft, men som jeg har læst mig til hos WHO, og da asbest i luften kun er 5% så skadeligt som det at ryge, så giver det lidt sig selv at passiv rygning er sammenligneligt, og de sundhedsskadelige virkninger ligeså.

Rygning sviner og lugter

En ting man også skal huske på, er at selvom du ryger og lufter ud, sidder røgen stadig i alting omkring dig, dine møbler, dine gardiner, ja sågar dine vægge er fyldt med de skadelige stoffer fra rygning.
Hvis du ikke tror på mit ord, så prøv engang at lufte ud i sådan et rum, og inviter så en anti ryger indenfor, så skal de nok give dig et ærligt svar. Rygning lugter i lang tid, fordi røgen gennemtrænger alt og det lugter i lang tid efter netop på grund af dette.

Passiv rygning er farligt for alle, børn som voksne der udsættes for passiv rygning indånder de skadelige stoffer, selvfølgelig ikke i samme mængder som en ryger, men bestemt nok til at det er skadeligt i længden.

Der er masser af dødsfald der kan tilbageføres med passiv rygning som årsag til den sygdom der endte med at tage livet af personen, i hvert fald med den viden vi har i dag. Det er selvfølgelig ikke muligt for mig at vurdere om der kommer ny viden i fremtiden, men alt tyder på at WHO har fuldkommen ret, og at det er meget dårlig ide at udsætte dig selv eller andre for passiv rygning.

Selv om jeg argumenterer kraftigt for alt det dårlige der er forbundet med at være ryger, må du ikke tro at jeg er fanatisk, og anti alle mennesker der ryger, for det er jeg ikke, bestemt ikke.

Over 30 år som ryger, gør at jeg ved hvor godt fat rygning kan have i dig, og hvor svært det kan føles at skulle stoppe. Derfor har jeg medfølelse på et positivt plan med enhver der har et ønske om at stoppe med at ryge, og respekterer (omend jeg ikke forstår hvorfor) enhver der ønsker at fortsætte med at ryge mod bedre vidende.

Men tilbage til emnet passiv rygning, for der er meget du kan gøre for at nedsætte den påvirkning du udsætter dine børn for. Eksempelvis kan du vælge at du kun ryger udendørs.
Det at skulle rejse dig fra tv kigningen og gå ud alene for at ryge en smøg, vil oftest føles så generende at du springer nogle af cigaretterne over, og dermed udsætter dig selv for færre af de skadelige stoffer der fremkalder kræft.

Børn og passiv røg

Det er vigtigt at huske på at jo mindre dine børn er, des mere skadeligt er passiv rygning for dem.
De helt små børn der er ved at lære at være mennesker, arbejder ihærdigt på at udforske deres verden, og det inkluderer i allerhøjeste grad at putte alting i munden, ting der er fyldt med hvad luften omkring dem indeholder.

Dermed får barnet direkte kontakt via mundens slimhinder, med røgens skadelige stoffer hvis der har været røget i nærheden af barnets legetøj, eller hvad det ellers forsøger at putte ind i munden.

Du skal også tænke på at dit barns organer endnu ikke er færdigudviklede, og passiv rygning påvirker dets organer på alle mulige negative måder. Det siges at børn der udsættes for passiv rygning har en øget risiko for at udvikle astma og allergi, luftvejsinfektioner og en decideret nedsat lungefunktion.

Der er så mange gode grunde til at du ikke skal udsætte dit barn for passiv rygning at jeg kunne fortsætte rigtigt længe, men allerbedst for både dig og dit barn ville være at du stoppede helt.

Skulle du være blevet interesseret i at stoppe, kan du læse mere om hvordan det føles og hvor meget det hjælper dig og din krop for hver dag du ikke ryger her.

Category: Uncategorized

Hold op Med at Ryge

Posted af 0 comment

Hold op med at ryge i dag

Hvis du holder op med at ryge, kan du se frem til et sundere liv, hvor du ikke længere vil være afhængig af nikotin. Det at være røgfri kan føles voldsomt svært, for den der er afhængig af nikotinen, men i realiteten er det ikke sværere end bare at lade være.

Den store udfordring i forbindelse med at holde op med at ryge er den mentale del af ligningen. Det at komme igennem især de første 14 dage, kan være en af de sværeste udfordringer du kan komme ud for.
Og selvom det fysisk umiddelbart føles voldsomt svært med de rygestop bivirkninger du oplever, så er det din mentale indstilling der bestemmer om du går igennem dem, eller overgiver dig selv og begynder at ryge igen.

Det vigtigste at tænke på i den forbindelse er at den rette indstilling, og gerne en ”jeg vil gennemføre dette rygestop, uanset hvad” indstilling da det vil kunne hjælpe dig til at komme igennem de første par uger, hvorefter det som oftest bliver meget nemmere at holde fast i et rygestop.

For de fleste mennesker er det at holde op, ikke noget man bare lige gør. Det kan kræve flere, i nogle tilfælde mange forsøg, førend man lykkes med ar gennemføre et rygestop. Men uanset hvor svært det føles, og hvor mange gange du har fejlet, så er det vigtigste at du bliver ved med at forsøge, for så er sandsynligheden for at du en dag lykkes uligt meget større.

Hold op med at ryge for dit helbreds skyld

Der er masser af helbredsmæssige grunde til at stoppe med at ryge. Eksempelvis mindsker du risikoen for at du rammes af kræft, du får bedre blodomløb, som giver pænere hud, og langt bedre chance for at du ikke rammes af en blodprop i hjertet.
En forbedret kondition er yderligere en fordel for dit helbred, og jeg kunne blive ved, men du har sikkert allerede fået tudet ørerne fulde med alle de gode rygestop fordele.

Men hvad med dit mentale helbred? Din følelse af selvværd? Selvom indflydelsen på det mentale helbred ikke umiddelbart er stor, så vil jeg påstå at det at kunne gennemføre noget så svært, kan bruges til at hæve dit selvværd, hvis du vælger det.

Det handler om at fokusere på de positive ting, og gennemførelse af et rygestop handler om stor viljestyrke, en evne til at sætte mål for sig selv, og gå efter dem, samt ikke mindst glæden ved at have gjort noget for sig selv, der er bedre end blot at lade nikotinen styre dig.

Planlæg at holde op med at ryge på forhånd

Det er altid lettere at gennemføre en forandring, eller nå et mål når man har en plan.
Derfor vil jeg opfordre dig til at planlægge dit rygestop i god tid inden du vælger at stoppe. Alene det at du vælger en dato der vil passe ind i dine planer, gør at du mentalt både bevidst og ubevidst forbereder dig på det der skal ske.
Der er masser af gode råd her på siden du kan følge, og som kan hjælpe dig med at planlægge dit kommende rygestop, men allerførst handler det om at du forpligter dig selv til at stoppe på en bestemt dato 1-3 mdr ude i fremtiden.

Det vil give dig tid til at fuldende din plan, og give dit sind tid til at vænne sig til tanken.
Din forberedelse bør indeholde visse elementer, såsom visualisering af dig selv som ikke ryger, hvor du nyder alle de positive forandringer der er ved at være ikke ryger.
En anden god ting er at have en nødplan i tilfælde af at en krisesituation opstår, jeg giver et godt råd om et syltetøjsglas i min rygestop dag for dag artikel.

Hold op med at ryge, uden at opgive nikotinen

Det er muligt at holde op med rygning uden at stoppe kroppens tilførsel af nikotin. På den måde kan du fjerne alle røgens bivirkninger, og ved hjælp af et af mange forskellige nikotinprodukter kan du nedtrappe dit nikotinindtag over tid, hvilket vil kunne øge dine chancer for at gennemføre dit rygestop betydeligt.
Pas på med ikke at blive overmodig for tidligt, og stoppe nikotintilførslen for hurtigt fordi du føler at du er blevet ikke ryger, den fælde er der mange der er faldet i. Følg din plan, og øg dine chancer for succes.

Til sidst vil jeg godt slå et slag for rygestop hypnose som jeg selv har haft rigtigt stor glæde af, både som klient til rygestop, og som hypnotisør hvor jeg har hjulpet rigtigt mange mennesker med at gennemføre et rygestop som deres hypnotisør.
Hypnose til rygestop er effektivt for rigtigt mange mennesker, men vi er ikke alle ens, så der er ingen garanti for at det fungerer for dig. Men med den rette motivation er dine chancer for at stoppe med hypnose langt større end risikoen for at du ikke stopper.
Uden at have egentlige tal, vil jeg sige 70-80-90% stopper, det er ikke urealistisk efter mine erfaringer.

Category: Uncategorized

Bioresonansterapi

Posted af 0 comment

Rygestop for alvor med bioresonansterapi

Drømmer du om at blive røgfri? Føler du efterhånden, at du har prøvet alverdens metoder, værktøjer og lignende? Er du træt af at tygge på nikotintyggegummi, klistre nikotinplastre på armen og suge i en elektronisk cigaret? Er du ved at give op? Prøv bioresonansterapi – en terapi form, der har hjulpet mange andre, der også havde en drøm om et liv uden cigaretterne. De valgte at forvandle drømmen til virkelighed, via bioresonansterapi.

Hvad er bioresonansterapi?

Bioresonansterapi tager sit udgangspunkt i et meget avanceret måleudstyr, der er koblet til en computer. Klienten forbindes til dette måleudstyr via elektroder, der placeres på hånd- og fodled.

Computeren opfanger herfra kroppen signaler – en sund og rask krop udsender en pulserende elektromagnetisk frekvens.

Nu bliver det måske en smule nørdet, men enhver celle og ethvert organ i vores krop, har sin helt egen unikke frekvens. Er kroppen udsat for en fysisk forstyrrelse, vil dette kunne ses i vores frekvensmønster. Det er her computeren bliver nyttig – den finder frem til afvigelser i vores frekvenser. Det er disse ubalancer, der skal behandles f.eks. gennem bioresonansterapi, eller ved en livsstilsændring, f.eks. en sundere kost og/eller et rygestop.

Rygestop behandling via bioresonansterapi

Kan det virkelig lade sig gøre? Svaret er ja, hvis du spørger de mange, der allerede har prøvet det. På internettet kan du læse om folks personlige erfaringer med bioresonansterapi.

Elektroderne placeres på dine håndled og ankler, maskinen sender herefter frekvenser ind i din krop. Disse frekvenser går ind og afbalancerer de stoffer i hjernen, der er skyld i din konstante rygetrang.

Behandlingen virker mest effektivt, hvis du har undladt at ryge i op til 12 timer før behandlingen.  Grunden til dette er, at så er små receptorer i hjernen ikke fyldt til randen med nikotin – er de dét, kan det være temmelig svært at ”overbevise” dem om, at der er noget galt – de vil fejlagtigt tro, at det er helt i orden, at de er fyldt på med nikotin.

For nogle virker behandlingen, selvom de har røget lige inden, de kommer ind og ligger på briksen. Dog vil det ofte være nødvendigt med endnu en behandling.

Selve behandlingen tager en time, en time, hvor du ligger afslappet i en rar atmosfære. Nogle mærker intet, andre mærker en svag prikken i ben og arme.

Tiden efter bioresonans behandlingen

Hvis resultatet skal vare ved, er du nødt til at gøre en indsats. I dagene efter behandlingen er det vigtigt, at du drikker en masse vand – på den måde kommer du hurtigere af med nikotin resterne, der gemmer sig i din krop. Udrensning af kroppen er et vigtigt led for dig, der ønsker et sundere liv.

I og med, at nikotinen forsvinder fra din krop, tilpasser kroppen sig også til det nye reducerede nikotinniveau – efter 2-3 uger er niveauet fuldstændig normaliseret.

Undgå kaffe, chokolade, alkohol og cola de første 14 timer efter endt behandling

På internettet kan du læse meget mere om, hvad bioresonansterapi kan gøre for dig og din rygetrang. Du kan få gode råd angående rygestop vægt og gode råd til at tabe sig – det hele lyder måske lidt for hokus pokus til dig, men det har altså virket for mange andre – de tænkte garanteret det samme som dig. Grib chancen!

Category: Uncategorized

Frygter du Rygestop?

Posted af 0 comment

Mange der har planer om at stoppe med at ryge, oplever en del frygt i forbindelse med de abstinenser de har hørt om at folk oplever ved rygestop. Der er dog inden grund til den frygt, hvilket jeg vil prøve at overbevise dig om herigennem.

Det første du skal vide er at det er langt fra alle de abstinenser ved rygestop som man kan få, som du kommer til at opleve. Abstinenserne er mange, og fik du dem alle, ville du være svært uheldig, og så lidt mere endnu.

Lad ikke abstinenser ved rygestop holde dig tilbage

Det er min erfaring at de fleste mennesker oplever en del af symptomerne, men der er rigtigt mange abstinenser som ikke er særligt generelle, og kun opleves af ganske få mennesker. Hvis du er interesseret kan du også læse om rygestop bivirkninger herinde, og husk at se kommentarerne igennem, da tingene hele tiden udvikler sig.

For nu at vende snakken for et kort øjeblik, så lad mig lige påpege at uanset om du oplever abstinenser ved rygestop, så vil du med tiden også opleve en masse dejlige ting, såsom at du på et tidspunkt vil begynde at kunne lugte når andre lige har røget, og efter det kommer der en fase hvor røg begynder at lugte lidt grimt, og senere en fase hvor det lugter rigtigt grimt, for sidenhen at begynde at betyde mindre og mindre for dig, simpelthen fordi du er blevet ikke ryger.

På det tidspunkt er der kun en ting at frygte, og det er at du vælger at prøve rygning igen, i et eller andet ubeskriveligt dumt øjeblik. Jeg skriver ubeskriveligt dumt, for du skal vide og være opmærksom på at der er mange rygere der lige skulle tjekke at de kunne lade være, eller måske bevise det overfor vennerne, og tog sig en enkelt smøg, for det kunne da ikke skade meget.

Og objektivt set skader en enkelt cigaret ikke meget, men fra den cigaret er der ikke langt til den næste, og endnu kortere her fra og til den tredje… bare lige for at bevise at du kan ryge uden at blive afhængig. Det er meget få tidligere rygere der kan gennemføre den øvelse og stå på den anden side og stadig være ikke ryger. De fleste ender med på et eller andet tidspunkt at begynde at ryge igen, og så kan de begynde forfra med at frygte de rygestop abstinenser de skal igennem endnu engang hvis de ønsker at stoppe igen.

Nå, tilbage til de rygestop abstinenser som jeg var ved at skrive lidt om. De fleste mennesker oplever abstinenser allerede i den første time eller to efter den sidste cigaret.  Det er helt normalt, og imens du er ryger, oplever du det blot som en rygetrang, men i realiteten er det afgiftningssymptomer fra din krop der er ved at rense den gift ud, som er kommet ind igennem røgen. Efter at man har røget en rum tid, er tilførslen af nikotin og hvad der ellers kommer ind sammen med røgen, blevet til kroppens normaltilstand.

Derfor sker der det at kroppen oplever en nedgang i den mængde nikotin den er blevet vænnet til at have i blodet, og sender signaler til dig om at det er på tide at få fyldt depoterne op igen. Undlader du at ryge, og ikke tilfører nikotin ad anden vej, vil kroppen begynde at rense nikotinen ud af kroppen, og den proces er det vi oplever som rygestop abstinenser.
Et ret kendt abstinens ved rygestop er at huden begynder at klø, og selvom jeg ikke helt har styr på hvorfor det sker rent medicinsk, udover at jeg tror at det er nikotinen og giftstofferne der forlader kroppen af alle de veje den kan finde, og huden der måske reagerer på den ekstra og renere tilførsel af ilt end den er vant til imedens du var ryger.

Rygning er forbundet med stor helbredsrisiko, men ikke alle bliver vi påvirket lige slemt. Der går masser af historier om 80-90 årige storrygere der har røget hele livet, og aldrig har haft en sygedag. Og det synes jeg er positivt at fokusere på, i stedet for de rygestop abstinenser der er så mange der frygter. De skulle i stedet fejre at det sker, for det er kroppens reaktion på at de gør noget godt for sig selv.

Abstinenser er nærmest uundgåeligt

Du kan også lige så godt se det i øjnene, og indse at hvis du ønsker at blive ikke ryger, er det ikke befordrende for din mulighed for succes, at du inden du er gået i gang allerede frygter processen.

Et rygestop med succes er næsten altid (jeg har aldrig mødt andet) forbundet med tilstrækkelig motivation. Ham der får besked at enten stopper du eller også dør du indenfor kort tid, har al den motivation han kunne ønske sig, ligesom den nygravide unge kvinde der står foran at skulle etablere en sund familie med drømmemanden og drømmebarnet. Hun vil være motiveret både for det kommende barns, såvel som for sin egen skyld.

Eller faren der pludselig oplever hvor ubehageligt og skræmmende hans børn oplever det at han ryger. Den kræver nok en lille forklaring, men det handler om at jeg havde en klient der var rystet i sin grundvold, fordi hans 8-årige datter havde fortalt ham at hun var bange når han røg, fordi hun havde lært om hvor farligt rygning kunne være, og hun ville ikke miste sin far. Hans motivation var udefrakommende, og normalt ville jeg sige at det ikke var ideelt, men så stærkt som han følte for sin datter, var det nok for ham. Jeg ved med sikkerhed at han ikke røg 3 år efter hans hypnose rygestop behandling hos mig. Siden har jeg ikke hørt fra ham, men jeg vil tro at det har holdt for han var meget glad for at være blevet ikke ryger igen.

Du kommer efter al sandsynlighed til at opleve abstinenser ved rygestop, men fokuser hellere du din energi på alt det positive der skal ske i stedet, og øg dine chancer for et vellykket rygestop.

Category: Uncategorized

Elektronisk cigaret

Posted af 0 comment

En elektronisk cigaret, er det virkelig en mulighed?

Ja, det bliver jeg nødt til at sige, om end det ikke er den optimale mulighed for at du kan gennemføre et rygestop. Den optimale rygestop metode er simpelthen at stoppe uden hjælpemidler, men udelukkende fordi du er tilstrækkeligt motiveret til det. Når man når dertil er det ikke engang svært. Er du motiveret men ikke sikker på at det er nok, er rygestop hypnose absolut en god hjælper, fordi hypnose arbejder med dit ubevidste sind, og kan bruges til at styrke den motivation du har i forvejen.

Nå, det her skulle handle om en elektrisk cigaret, og ikke om motivation, så tilbage til emnet.
En elektronisk cigaret fyldes op med små kapsler, eller har en væskebeholder med nikotin i flydende form og når du suger på den, tilføres din krop nikotin. Du vil derfor ikke opleve nogle nikotin abstinenser, og det vanemæssige med at sidde med en smøg, er også dækket ind.
Så for lige at gentage mig selv, så er en el cigaret absolut en mulighed du kan overveje, specielt fordi at selvom du stadig får tilført den gift som nikotin nu engang er, så slipper du samtidig for alle de tilsætningsstoffer der er i cigaretter i dag, for ikke at nævne røgens skadelige virkning på dine lunger.

Hvad med sundheden?

Der er også et men forbundet med e-cigaretten, og det er at det stadig er så nyt et produkt, at der ikke er synderligt meget forskning på de sundhedsskadelige virkninger. Man indånder jo væsker, og selvom det er i små doser er der ingen der ved hvad den væske gør ved lungerne, for nu at tage et eksempel. Ydermere har WHO frarådet elektroniske cigaretter, men ikke alle er enige i deres råd, så vi ved reelt ikke om det er godt eller dårligt.

Hvis du vælger en elektronisk cigaret, så brug den i 3 mdr’s tid, og begynd derefter at nedtrappe brugen, sådan at du efter 6-9 mdr helt ophårer med brugen. På den måde tror jeg risikoen for de evt. farlige virkninger er minimale for dig.

Hvad er egentlig en e-cigaret?

En elektronisk cigaret er et rygestop rør, forsynet med et lille batteri, en forstøver til nikotinen, og en lille kapsel, eller et filter om du vil, der tilfører nikotinen.
Når man suger på cigaretten, er der en sensor der øjeblikkeligt opvarmer forstøveren, og nikotinen i den lille kapsel forstøves, så det er let at inhalere, og optage i kroppen. Det er også det man kalder en vaporiser, og jeg har sågar hørt folk kalde det for en dampcigaret.
For at give det fuldkomne indtryk af at man stadig ryger, er der sågar ofte en lille pære/diode i spidsen af den elektroniske cigaret der lyser og ligner gløden på en smøg når du ryger på den.

Hvorfor gå over til en elektronisk cigaret?

e-cigaret, elektronisk cigaretDer kan selvfølgelig være mange grunde til at du overvejer at begynde med elektroniske cigaretter, så det må i sidste ende være en individuel beslutning, her vil jeg blot prøve at komme med et par anbefalinger:

Der er indført rygepolitik på jobbet, hvilket jo er helt normalt nu om dage. I den situation kan du fortsat ryge uden at overtræde rygeregler, og du generer heller ikke andre med din røg.

Du ønsker at slippe før røgens skadelige virkninger, men har ikke styrken/motivationen til at stoppe med at ryge

Du vil bruge elcigaretten som et supplement, sådan at du kan ryge i selskaber, hvor normal rygning ikke ville være god stil.

Du har tidligere lykkedes med rygestop i kortere perioder, og ved hvor ulækkert rygere lugter, og ved at med en elektronisk cigaret slipper du for lugten, og behøver ikke føle det ubehag der er forbundet med at vide at man lugter.

Der er sikkert masser af andre årsager, og måske du har flere grunde samtidigt, men pointen er at en elektronisk cigaret er en mulighed, og den er som udgangspunkt sundere end en almindelig cigaret, samtidigt med at den ikke generer dine omgivelser med røg.

Med en elektronisk cigaret, bliver du endelig ikke ryger, uden at du behøver at stoppe!

WHO om elektroniske cigaretterWeb MD

Category: Uncategorized

Nikotin Abstinenser

Posted af 0 comment

Du ved det helt sikker allerede, når man har røget en rum tid, kan det være uhyggeligt svært at stoppe igen. Det er noget alle der har røget en tid erfarer, og for de flestes vedkommende er det et problem de ikke troede var muligt at netop ”de” kunne rende ind i da de startede med at ryge.

Jeg husker det tydeligt fra mig selv, i starten var der nogen der prøvede at fortælle mig at det var en dårlig ide at ryge, og at jeg ville få meget svært ved at stoppe igen. Det mente jeg selvfølgelig ikke, og for at demonstrere det, stoppede jeg med at ryge på stedet. Det kunne jeg godt styre uden de store nikotin abstinenser, og derfor mente jeg at sådan ville det altid være for mig, jeg havde og har nemlig stadig viljestyrke.

Nikotin abstinenser kan være meget kraftige

Nu er det bare sådan at imod de stærke mentale nikotin abstinenser er viljestyrke ikke særligt stærkt eller hjælpsomt i forbindelse med et rygestop. I værste fald kan din store viljestyrke medvirke til at du løber ind i en serie af mislykkede rygestop forsøg.

Nikotinprodukter i stil nikotinplaster eller inhalatorer kan være yderst effektive i kampen for at stoppe med at ryge, simpelthen fordi denne type af nikotin baserede rygestop hjælpemidler gør det at de tilfører nikotinen ad anden vej end rygningen, og derved mangler du ikke nikotin i blodet, og får derfor heller ikke nikotin abstinenser som de fleste ellers forbinder med et rygestop.

Nikotinabstinenser og deres styrke er overdrevne

Det rigtigt mange mennesker ikke ved, er at de fleste nikotinabstinenser er mentale, eller rettere styrken af dem ligger i det mentale, og hvordan din krop/dit sind vælger at opfatte abstinenserne.
Det er der efterhånden rigtigt mange mennesker der vil skrive under på, og selv kan jeg love dig at du uden brug af hjælpemidler til rygestop, vil kunne stoppe med at ryge, let og problemfrit hvis du virkelig ønsker det.

Der er i min verden 2 måder at gøre det på, nemlig en rygestop hypnose som den ene mulighed, hvor du i samarbejde med en hypnotisør du føler dig tryg ved påvirker din underbevidsthed til at tro at det er let for dig at stoppe.
Jeg skriver i samarbejde med en hypnotisør, fordi ingen kan indgyde dig nogle overbevisninger du ikke selv ønsker at have, så det er vigtigt at selv ønsker det resultat der arbejdes hen imod.

Den anden måde jeg oplever som ret effektiv i kampen imod nikotin abstinenser er en bestemt rygestop bog som jeg selv har læst indtil flere gange, og den er simpelthen bare lige i øjet, og fjerner enhver myte, eller forkert overbevisning omkring rygestop som du måtte have.
Bogen hedder endelig ikke ryger, og er skrevet af en tidligere stor ryger, der selv stoppede uden hjælpemidler eller yderligere bekæmpelse af nikotinabstinenserne end beskrevet i bogen.

Rygestop bog eller rygestop hypnose?

Om den ene eller den anden metode er noget for dig, må du afgøre med dig selv, og måske du har brug for at prøve flere metoder inden du lykkes med dit rygestop, men det er ok, selv tog det mig flere år at stoppe helt.
Du kan læse nærmere om bogen Endelig ikke ryger her, eller købe bogen direkte her.

Hvis du vil vide mere om hypnose kan du læse mere på min hypnose side, og ønsker du at prøve det til en rimelig pris, så prøv at læse om rygestop hypnose cd eller download her.

Laserbehandling Rygestop

Posted af 0 comment

Laserbehandling rygestop – Det er ikke bare tom snak!

Går du og drømmer om den dag, hvor du kan skodde smøgerne og leve et liv uden røg, nikotin og gule tænder? – Med rygestop kan din drøm laserbehandling blive en realitet.
Du har måske forsøgt at blive røgfri gang på gang, men hver gang er det røget i vasken og du har nærmest accepteret, at du skal leve side om side med dine smøger resten af livet, men bare rolig, sådan behøver virkeligheden og din fremtid slet ikke at se ud – Laserbehandling rygestop sætter for alvor en stopper for din lyst og trang til cigaretter og den forbandede gift, som de indeholder.

Du synes måske, at det lyder lidt for godt til at være sandt, men det er lige så sandt, som det er sagt. Laserbehandling rygestop virker. For nogen rygere er en enkelt behandling nok, andre har måske behov for flere, men resultatet er næsten altid det samme – En lykkeligere, sundere og gladere tilværelse UDEN nikotin og cigaretter.
Skal jeg finde et sted at tale negativt om laserbehandlingerne må det være den psykiske del af et rygestop. Hvis du ikke selv er tilstrækkeligt motiveret er risikoen for at du “falder i” meget stor, for i den sidste ende er der ikke nogen medicinsk eller fysisk behandling der kan ændre hvad du tænker eller føler.

Har du forsøgt dig med flere forskellige rygestop metoder, men aldrig opnået den ønskede effekt? Giv laserbehandling rygestop en chance. Det er din mulighed for at blive røgfri. Rigtig mange rygere har samme historie som dig. De har gang på gang forsøgt at kvitte røgen og blive ikke rygere ved hjælp af alverdens smarte metoder, men ingen af dem har haft den ønskede effekt. De havde stort set opgivet og indset, at de måtte leve resten af livet med cigaretten som deres bedste ven (fjende).
Lige ind til de fik det tip, der skulle vise sig, at bære frugt, nemlig laserbehandling rygestop – Metoden, der gjorde, at de endelig kunne lægge cigaretterne på hylden – med en særdeles ringe grad af abstinenser og lignede.
Laserbehandling rygestop hjælper effektivt med at formindske rygetrangen og abstinenserne ved et rygestop, derfor gør en laserbehandling det ofte meget nemmere at stoppe med at ryge.

Hvad er det laserbehandling rygestop gør, siden det virker?
Laser akupunktur, som er smertefrit, går ind og forøger mængden er dopamin i hjernen, ligesom nikotin ville gøre det. Kort sagt snyder laserbehandlingen din krop til at tro, at du har røget, hvilket formindsker din rygetrang og abstinenser.

Er laserbehandling rygestop i orden, hvis man er gravid?
Som gravid er det ikke længere dig selv, du skal tænke på, men også det ufødte barn. Derfor er det som gravid endnu vigtigere, at du stopper med at ryge hurtigst muligt. Her er laserbehandling en rigtig god behandlingsmetode idet den er totalt ufarlig og ingen destruktive bivirkninger har.
Rygestop hypnose er også en meget anerkendt alternativ metode til at stoppe med at ryge. Der findes mange fordele både ved laserbehandling og hypnose.

Skod smøgen hurtigst muligt – Laserbehandling rygestop giver dig den glade ikke-ryger tilværelse tilbage!

Category: Uncategorized | Tags: , ,

Hvad sker der med kroppen når vi ryger

Posted af 0 comment

Hvad gør rygning ved kroppen og udseendet

Som ryger kommer du lynhurtigt til at lugte af røg. Dit tøj luger, din ånde lugter og ditto gør dit hår – Over alt, hvor du færdes vil folk være i stand til at lugte, at du er ryger, simpelthen fordi lugten af røg er så utrolig gennemtrængende. Men røgen gør ikke kun, at du lugter af den. Røgen ødelægger også dine smags – og lugteceller.

De udvendige skader

Det er ikke kun indvendigt du tager skade, når du vælger et liv som ryger, også dit udseende vil ændre sig, men ikke til det bedre.
Som ryger er det meget sandsynligt, at dine tænder bliver gule, din ånde særdeles dårlig og dit tandkød bliver dårligt og usundt. Der er ikke mange, det ved det, men rygning er faktisk en væsentlig årsag til parodontose, hvilket betyder, at man får tandkødsbetændelse og løse tænder. Rygere mister mange tænder, i forhold til ikke-rygere, igennem et helt liv – Det siger lidt om, hvor skadeligt cigaretterne er for dine tænder og tandkød.

Udover at ødelægge dine tænder, går røgen også ind og ”dræber” den varme glød, som din hud normalt plejer at have. I stedet for bliver din friske og smukke hud erstattet af en grå og kedelig hud – Røgen forhindrer nemlig dele af blodet og næringen i at komme helt ud til det yderste lag af din hud. Røg nedbryder også stoffet ”kollagen”, hvilket gør, at du nemmere får rynker, hvis du ryger.

De indre ødelæggelser

Alle de farlige stoffer, som dine cigaretter er bygget på, optages i dit blod, enten gennem lungevævet, eller fordøjelsessystemet – Når først disse ulækre stoffer er i dit blod og din krop, kan de ødelægge og resulterer i store skader i alt væv og organer.
Rygning kan f. eks forårsage blodpropper i hjertet og hjernen, åreforkalkning, dårligt blodkredsløb, ringe heling af sår og andre sørgelige lidelser, der måske kunne have været undgået, hvis man lagde røgen på hylden.
Vidste du for eksempel, at en ryger, der ryger 20 cigaretter om dagen, har tre-fem gange så stor risiko for at udvikle en blodprop i hjertet, i forhold til en ikke-ryger?!
Den gode nyhed er så at med et 100% rygestop falder den risiko gevaldigt, og i hurtigt tempo, så ikke alt er tabt.

Rygning og dine lunger

Rygning er uden tvivl kendt som den helt store synder, når det kommer til ødelæggelse af ens lunger – Er der noget som rygning kan, så er det bestemt at tvære dine lunger til, ødelægge dem og i værste fald gøre livet rigtig surt for dig.
Rygning kan give rygerlunger og lungekræft – to forfærdelige lidelse, som man til hver en tid bør gøre alt for at undgå.

Alle ved, at rygning er yderst skadeligt for ens lunger. En kendsgerning, der gør, at det slet ikke er nødvendigt at skrive mere om, hvorfor, hvordan og hvorledes – for du ved det jo allerede udmærket godt.
Men lungekræft er ikke den eneste form for kræft, der i nogle tilfælde kunne have været undgået, hvis man ikke røg. Risikoen for at få strubekræft, mundhulekræft og spiserørskræft forøges ligeså, hvis man er tilhænger af tobak.

Ønsker du at stoppe med at ryge?…
Men frygter du rygestop og et liv uden røg? – Det er muligt at få professionel hjælp til at tackle rygestop abstinenser og afgiftning.
Hvad gør rygning ved kroppen – stop med at ryge – Du er den eneste, der kan tage det allerførste skridt til et liv uden røg… Det er din mulighed for et sundere liv – grib chancen og få et bedre helbred!