Nikotintyggegummi

Posted af 0 comment

Virker Nikotintyggegummi?

For rigtigt mange mennesker er nikotintyggegummi et yderst effektivt middel til rygestop. Jeg kender faktisk til en del der har haft succes med nikotintyggegummi, men ud af dem kender jeg også ret mange der selvom de er stoppet med at ryge stadig tygger nikotintyggegummiet år efter deres rygestop.
Formålet med nikotintyggegummiet er jo ikke at du skal udskifte en afhængighed med en anden, men at du skal nedtrappe dit forbrug af tyggegummiet efter en rum tid, sådan at du både får brudt rygevanen, samt stoppet din afhængighed af nikotinen.
Jeg har selv 2 gange i mit rygerliv forsøgt med nikotintyggegummi uden succes, men kan ikke af den grund sige at jeg ikke kan anbefale det som middel til rygestop. For mig var problemet at jeg for det første tyggede for meget på tyggegummiet, og for det andet at alt det tyggeri producerede ekstra mavesyre hos mig, og da jeg lider af reflux, er for meget mavesyre virkelig et ubehageligt problem.
Dem jeg kender der er stoppet ved hjælp af nikotintyggegummi har været meget glade for det, så at det virker er der ikke nogen tvivl hos mig omkring.
Nikotintyggegummiet er specielt i den forstand at det ikke er som et almindeligt tyggegummi og man bare skal tygge løs. Gør man det er der stor risiko for at man får mere nikotin i kroppen end hvis man ryger. Pointen er at man skal tygge blot en lille smule på tyggegummiet, for derved at frigøre en mængde nikotin i munden som via kirtler i munden finder vej til blodet og fodrer din afhængighed.
Efter en tid hvor tyggegummiet har ligget i mundvigen eller under tungen, kan man tygge lidt mere, og derved over tid frigøre den nikotin der er rigtigt for den enkelte.
Nogle mennesker tygger blot løs indtil det ikke virker længere, hvorefter de tager endnu et stykke nikotintyggegummi, og kan maven klare det, er det sikkert ikke en dum ide.
Efter ca. 3 måneders tyggeri har man brudt afhængigheden, og det er her det gik galt for en del af dem jeg kender der benytter nikotintyggegummi. De følger ikke foreskrifterne og trapper ned i det tempo det er meningen at man skal, og derfor bryder de kun rygevanen, og ikke deres nikotinafhængighed.
Jeg er af den overbevisning at hvis du ikke får brudt afhængigheden af nikotin, er der en langt større risiko for at du falder tilbage til at være ryger, end hvis du helt får brudt dit afhængighedsmønster, og derfor vil jeg til enhver tid anbefale at du kæmper for at få brudt den negative spiral, og slipper væk fra alt hvad der hedder afhængighed.
Der findes masser af andre udmærkede nikotinprodukter, og jeg har ikke personlige erfaringer med dem alle, dog har jeg så god erfaring med nikotinplaster at jeg til enhver tid vil anbefale det iblandt de forskellige produkter.

Rygestop For Alvor – Det er nu det gælder

Posted af 0 comment

Rygestop for alvor – hvordan gør du?

Drømmer du om at blive røgfri, men er det endnu ikke lykkedes for dig? Der er ingen grund til at blive fortvivlet. Der er tusinde andre, der har siddet i den samme, til tider uoverskuelige, situation som dig, men som har fundet deres vej og metode(r), der gjorde dem røgfri. Et rygestop for alvor kan uden tvivl være utrolig svært – Dårlige vaner er som regel dem, der er sværest at slippe af med igen.
Det at stoppe med at ryge kræver, at du er totalt indstillet på at blive fri for røgen, nikotinen og cigaretterne – Går du halvhjertet ind i sagen, bliver du aldrig 100 procent røgfri og endnu et ønske om at gennemføre et rygestop er røget i vasken.

Rygestop for alvor – Hvis du virkelig ønsker at blive ikke-ryger, er det en rigtig god idé at starte med at kontakte din læge angående dit fremtidige rygestop. Undersøgelser viser, at lægernes råd og vejledning omkring et forestående rygestop er særdeles effektiv, så hvorfor gå glip af dem.

Hvorfor er et rygestop så svært?

Du har sikkert gang på gang prøvet på at lægge cigaretterne på hylden, men har gang på gang måtte erkende, at det ikke kunne lade sig gøre, men hvorfor er det egentligt, at det kan være så svært at stoppe med at ryge?

Mange ikke-rygere kan have utrolig svært ved at forstå, hvorfor det er så svært at droppe cigaretterne og nikotinen. De tror, at det blot handler om, at rygeren skal tage sig sammen og stoppe med at ryge, men det er ikke altid så nemt og simpelt som det udadtil kan virke.

Det er nikotinen, der er den største synder og skyld i de abstinenser, som mange rygere oplever, når de ønsker at stoppe – Det er disse abstinenser og bivirkninger, som man er nødt til at overvinde, hvis man skal have et succesfuldt rygestop, men de kan være særdeles svære at danse med.

Frygter du følgerne ved et rygestop for alvor? Søg gode råd hos din læge og sørg for, at have en, der støtter dig også, når trangen til nikotin for alvor tager fat.

Rygestop for alvor – Behandlingsmetoder

Der findes flere forskellige behandlingsmetoder, der har til formål at gøre dit rygestop lettere – Hypnose, laserbehandling, diverse former for rygestop produkter og akupunktur er blot nogle af de mange metoder, der kan bruges til at afvænne rygere.

På nettet kan du finde en masse nyttig information om de forskellige behandlingsmetoder og du kan tale med din læge om, hvilken, der matcher dig og dit behov bedst muligt.
Den hurtigste – Og nok sværeste metode er en kold tyrker, den er bestemt ikke nem, men det er den hurtigste form for afvænning der er mulig.

Hvis du mener dit rygestop alvorligt – Snak med din læge allerede i dag!

Rygestop Produkt

Posted af 0 comment

Rygestop produkt – Hvad er det?

Ved et rygestop produkt forstås der, at det er et produkt, der hjælper dig til et nemmere rygestop. At stoppe med at ryge er ikke bare lige til, sådan som mange ikke-rygere tror – Nej, der skal vilje, styrke og motivation til. Som ryger er det utroligt svært at stoppe med at ryge, dels fordi det er blevet en del af ens hverdag, det er blevet en vane og dels fordi kroppen har vænnet sig til nikotinen, hvilket meget vel kan resultere i nogle irriterende abstinenser ved rygestop.
Et rygestop produkt har til normalt til funktion at dulme disse abstinenser, så du får nemmere ved at komme helskindet igennem dit rygestop.

Rigtig mange rygere har nemmere ved at falde tilbage til tobakkens tunge greb, fordi abstinenserne bliver for ubehagelige og trangen til nikotin for stor. Er du én af dem, så kan et rygestop produkt måske være den helt rigtige løsning for dig. Et rygestop produkt ses ofte i form af et nikotin produkt, f.eks. nikotinplaster, nikotintyggegummi og nikotininhalator. Dog er der også mange eks-rygere, der nævner en rygestop bog og rygestop hypnose som sunde og gode alternativer til nikotinprodukterne.
Hvis du er i tvivl om, hvilke rygestop produkter, der matcher dine behov bedst, bør du kontakte din læge. I fællesskab med din læge kan du/I finde ud af, hvordan du kommer nemmest igennem dit rygestop.

Rygestop produkt – nikotin produkter

Er dit helt store ønske at blive røgfri og brænder du virkelig for det, men ødelægger abstinenserne det gang på gang? Ja så er et nikotinprodukt nok en rigtig god hjælp til dig. Dog skal du være klar over, at disse rygestop produkter, hverken er sunde eller helbredende – De indeholder nikotin og er ligesom tobakken afhængighedsdannende.
Godt nok er nikotin doserne betydeligt mindre end i cigaretter og nikotinprodukterne indeholder ikke de ca. 4000 andre gift og tilsætningsstoffer som man finder i smøgerne – Nikotinprodukterne er altså en del ”bedre” for dig, end cigaretterne.

I og med, at disse rygestop produkter indeholder nikotin, bør du efter tre måneder stoppe dit forbrug fuldstændig. Det er desværre ikke alle, der efter de første tre måneder føler sig klar til at lægge nikotinen på hylden.
Hertil er det vigtigt at understrege, at du ikke må føle dig presset til at stoppe, da det kan resultere i, at du falder tilbage til cigaretterne. Er du ikke klar til at kvitte dit rygestop produkt efter tre måneder, skal du i stedet for nedtrappe dit forbrug betydeligt, således, at du efter en måneds nedtrapning er nikotinfri.

Husk på, at et liv uden nikotin og cigaretter er et sundere liv – Både for dig og dine omgivelser. Et rygestop produkt kan være sparket i den rigtige retning!

Rygestop Spray mod abstinenser

Posted af 1 comment

Rygestop spray – hvad er det?

Det er alment kendt, at det kan være utrolig svært at stoppe med at ryge, ikke mindst er det blevet en væsentlig del af ens hverdag, og når man så endelig sætter sig for at stoppe for alvor, ja så kommer alle abstinenserne.

Disse rygestop bivirkninger er ofte skyld i, at mange falder i og vender tilbage til den ”sikre” hverdag med cigaretterne. Der findes dog nikotinprodukter, som har til formål at dulme abstinenserne, eller gøre det helt af med dem – Nikotinprodukter hjælper rigtig mange mennesker igennem et rygestop. Nikotin spray, nikotintyggegummi, nikotin inhalator og nikotinplastre er nogle af de mest kendte nikotinprodukter.

En rygestopspray virker på den måde, at den afgiver en mindre dosis nikotin, som derefter optages i kroppen. På den måde får din krop stadig den nikotin, som du har vænnet den til, efter mange års rygning.

Drømmer du om at gå igennem et rygestop for alvor, men frygter du, at abstinenserne vil ødelægge det for dig – Så er en spray, eller en anden form for nikotinerstatning, måske den helt rigtige løsning for dig. ved at benytte en eller anden form for nikotin produkt undgår du mange ubehagelige abstinenser.

Husk ikke at erstatte den ene afhængighed med en anden

Et rygestop er langt mere indviklet, end man lige tror. Har du røget i mange år, er det ikke kun nikotinen, der er blevet en fast del af din hverdag. Selve vanen at ryge, at have noget i hånden og munden er også blevet en uundværlig del af dit liv. Det sociale aspekt af rygningen er også væsentligt og psykisk er du måske en ”lykkelig ryger”.

Der findes endnu flere grunde til, hvorfor det er så svært at skodde cigaretterne, men bare disse der er nævnt her er en stor mundfuld i sig selv – Det kan være svært at håndtere det hele på en gang, derfor er en rygestop spray en super god idé. Med en rygestop spray kan du indstille dig mentalt på dit rygestop, samtidigt med, at du stadig får den nikotin, din krop er vant til. Når du er psykisk klar til at lægge cigaretterne og nikotinen på hylden, stopper du med din rygestop spray.

Den sidste sætning i kursiv synes jeg at du skal læse igen, og huske at det er vigtigt at du ikke erstatter den ene afhængighed med en anden.
Rigtigt mange ender med at holde op med at ryge, for så at kæmpe af afhængighed af deres nikotinerstatningsprodukt… Sikken et langt ord, haha… 🙂 Men seriøst du skal være opmærksom på risikoen, for det hele skulle jo helst ende med at du får et liv uden afhængighed.

Rygestop Kræver Planlægning

Et seriøst rygestop kræver stor planlægning, og du kan læse mere om hvordan det kan forventes at forløbe her på rygestop dag for dag.

1. En god start er at fastsætte en dato for, hvornår dit rygestop skal starte, hvornår ryger du din allersidste cigaret?
2. Kontakt din læge – Han/hun kan med garanti hjælpe dig før, under og efter processen.
3. Sørg for, at du har nogle nære venner/familie, der støtter dig, når rygetrangen melder sig.

Du kan benytte dig af andre nikotinerstatningsprodukter, så som piller, nikotinplastre og tyggegummi hvis det føles mere tiltalende– Du skal blot huske på, at nikotin er sundhedsskadeligt, derfor skal du helst efter tre måneder stoppe dit forbrug af nikotin. Når det så er sagt, vil jeg gerne gøre opmærksom på, at disse former for nikotinerstatning er langt ”sundere” og bedre for dig, end tobakken!

Rygestop spray og andre nikotinprodukter kan hjælpe dig til et nemmere rygestop, hvis blot du er 100 procent indstillet på at kvitte livet som ryger!

Mental forberedelse til rygestop

Posted af 0 comment

Du kan selv gøre ret meget for at forberede dig til et rygestop, og det er ovenikøbet en god ide at gøre det. Til at begynde med er det fornuftigt at have sat tid på hvornår du stopper med at ryge for altid, og selvom du måske ikke helt tror på det, skal du ikke kimse ad den effekt det kan have på din psyke og din motivation hvis du bygger dig selv og dine positive forventninger op til rygestop.

Hvis du nu eksempelvis ved at du skal på ferie om 2 måneder, og sætter dig for at du vil udnytte den fordel det giver dig at du i forbindelse med en ferie ændrer alt omkring dig, hvilket i sidste ende hjælper dig til at stoppe med at ryge, simpelthen fordi sindet oplever så meget der er anderledes, at rygningen der er forsvundet blot er en ting iblandt mange der er forandrede i forhold til tidligere.

Rigtigt mange der fejler med rygestop, gør det fordi de bliver overvældet af rygestop abstinenserne, eller de rygestop bivirkninger mange også beretter om. Når man går rundt hjemme i den daglige rutine og det eneste man arbejder på at ændre er at man vil stoppe med at ryge, så reagerer vi naturligvis forskelligt, nogle finder at det er en fordel at det eneste de skal fokusere på der er anderledes er at de skal fokusere deres energi på at stoppe med rygning. De fleste af os vil jeg dog anbefale hvis de virkelig ønsker at stoppe, hvis de har motivationen på plads, og ved at de skal på ferie om 2 måneder, så er det en rigtigt god ide at stoppe i forbindelse med ferien.

Grunden til at jeg anbefaler denne fremgangsmåde er at jeg oplever at en stor del af det være ryger, er at være vanemenneske. Det at være vanenneske er som udgangspunkt hverken godt eller dårligt. Vi er alle vanemennesker, men de af os der gør en seriøs og opmærksom målrettet indsats for at mindske vores vanehandlinger, gør os selv mere bevidste om vores hverdag og hvad vi foretager os. Det handler for en stor del om at være tilstede i nuet når man ikke er vanemenneske, og finder du det emne interessant kan du evt. læse en af Eckhardt Tolles bøger om emnet. Men det var ikke emnet for dette skriv, så tilbage til rygestop.

Fordelen ved at stoppe med at ryge i forbindelse med en ferie er i min verden at du allerede har en fordel, fordi alle dine vaner bliver ændret, og det at du stopper med at ryge tror jeg har bedre chancer fordi din opmærksomhed er delt ud på alle de nye ting, mennesker og situationer du omgiver dig selv med under ferien. Hvis du hver dag og aften op til din ferie, arbejder med at bygge dig selv og dine forventninger op til hvor dejligt det vil være at blive ikke ryger, og prøver at sige det højt til dig selv, samt at skabe den glæde det vil være for dig at være ikke ryger indeni. Jeg ved ikke om det trænger helt igennem til alle, så med risiko for gentagelser uddyber jeg lige hvad jeg mener med at opbygge forventninger.

Der er en teori, og det er en udbredt opfattelse iblandt os der arbejder med sindet, at man selv kan gøre en hel del for at opbygge en hvilken som helst stemning man måtte ønske at befinde sig i på et givent tidspunkt. Det er utroligt svært at være ked af det og græde samtidigt med at man hopper og danser livligt, og har et stort smil på læberne. Men hvis du krummer dig selv lidt sammen, tænker på noget rigtigt sørgeligt og virkelig bruger hele din krop til at føle sorg og tristhed, vil det være ulig meget lettere at holde fast i at være ked og græde.

På samme vis kan man over tid opbygge positive forventninger til et bestemt tidspunkt eller en bestemt situation. Når man igennem længere tid arbejder med at opbygge positive forventninger, begynder ens indre billede af en kommende situation at ændre sig til den positive side.

Lad os tage et eksempel:

For nu at holde fast i det jeg allerede har skrevet, og ligesom lægge en linje for indlægget, så holder vi fast i at jeg skal på ferie i 3 uger, om 2 mdr. Og jeg ved allerede nu at det for mig ville være et godt tidspunkt at indlede mit rygestop.

Jeg ved også at jeg efter utallige forsøg på at gennemføre et rygestop, stadig er ryger. Og alt efter om jeg er typen der ser et halvt glas vand som halvt fyldt eller halvt tomt, vil det have indflydelse på min opfattelse af, og min indstilling til situationen. Jeg kan vælge at se på mine mange rygestop forsøg som fiaskoer, og indstille mig på at min egen overbevisning om det at jeg skulle kunne stoppe med at ryge, er at det er jeg ikke i stand til. Men jeg kan også vende det til en helt anden måde at tænke på, og det er her at tingene oftest begynder at blive interessante.

Hvis jeg i stedet begynder igen og igen at fortælle mig selv at alle disse mislykkede forsøg har rustet mig til at under dette forsøg er der ikke noget der vil kunne overraske mig, og få mig ned med nakken, for jeg kender allerede til alle de udfordringer der kommer når man vil stoppe rygning. Jeg kan også hver eneste dag frem til ferien, fortælle mig så passioneret og positivt som muligt at det bliver så fantastisk fedt at blive ikke ryger for resten af livet. I starten vil det naturligvis for de fleste føles helt forkert at gøre, men hvis du arbejder med det eksempelvis hver morgen og aften, vil du for hver dag have det lidt lettere ved at sige det, og arbejder du aktivt med at øge de positive følelser omkring dit rygestop, vil det efterhånden begynde at føles naturligt og normalt, og derfra er der ikke lang tid til at du selv tror på at det er sådan det vil gå.

Hvis jeg er i stand til at opbygge en fuldkommen overbevisning om at det at stoppe med at ryge når jeg tager på ferie bliver let og ubesværet, vil min egen indstilling gøre at selvom min krop oplever de rygestop abstinenser der er normale, vil det ikke genere mig mentalt, da jeg allerede har besluttet at det ikke vil blive et problem. Det vil sige at når dagen oprinder, vil det være langt lettere at tage skridtet til rygestop med succes.

Det modsatte er naturligvis tilfældet hvis jeg tager fiasko – taber indstillingen til mig, og på forhånd har besluttet at det vil være en svær periode, og at det ikke vil lykkes.

Det er sådan vores sind oftest fungerer, hvad enten det handler om målsætning, rygestop eller noget helt tredje. Det der er afgørende for det endelige resultat i stort set alt hvad vi gør, er vores egne forventninger. For at understrege det, kan jeg komme med et eksempel fra mit eget liv. Eksemplet starter tidligt i mit, længe førend jeg er blevet bevidst om sindet og hvordan man selv kan hjælpe det i den retning man ønsker at bevæge sig.

Et eller andet sted under min opvækst har jeg fået den opfattelse at jeg kan lære alt, og det endda rimeligt let og hurtigt. Det har udmøntet sig i at jeg har lært en masse ting, for jeg er gået ind til alt nyt, med den indstilling og overbevisning at det ville blive nemt og hurtigt for mig at lære det. Det var den positive side af den indstilling, men der er også en negativ side af samme sag. For det har også betydet at jeg et eller andet sted har spredt mig over for mange områder, og ikke rigtigt er gået helt til bunds med noget enkelt emne som jeg ville kunne mestre til perfektion.

I mange år gjorde jeg sådan, men i forbindelse med at jeg var fodbolddommer, blev jeg opmærksom på at jeg kunne mange forskelligt ting, på et rimeligt godt niveau, men ingen ting på ekspertniveau. Jeg blev opmærksom på det fordi jeg lærte lidt om psykologi i forbindelse med fodbolden, og derudover brugte en masse energi på at lære mere om det. Da jeg blev opmærksom på det, valgte jeg bevidst at forsøge at blive rigtigt god til et emne, og det emne blev fodbolddommer gerningen.
Det gik rigtigt godt i en del år, men desværre havde jeg ikke rigtigt trænet min fysik ordentligt, og jeg fik en alvorlig knæskade som det tog mig halvandet år at komme mig over. Jeg startede op igen, og satsede hårdt på fodbold, men efter at jeg på rekordtid var tilbage på det niveau jeg kom fra, et niveau der i de hurtigste tilfælde jeg har hørt om tager 7-8 år at opnå, det nåede jeg tilbage til på 1,5 år, inden min skade så vendte voldsomt tilbage og ud fra devisen at jeg gerne ville kunne gå normalt som en gammel mand, valgte jeg at stoppe helt efter den oplevelse.

Det var forklaringen på at jeg ikke stadig er fodbolddommer på højt niveau, men jeg ved rigtigt meget om det at være fodbolddommer, men valgte helt at forlade emnet da jeg simpelthen var så ked af at måtte stoppe at det gjorde for ondt at beskæftige mig med emnet. Jeg har sidenhen valgt andre emner jeg kunne fordybe mig i, og min egen indstilling er at det bliver nemt, hvilket det ganske rigtigt også er.

Rygestop og Vægtøgning

Posted af 0 comment

Tager man på, når man kvitter smøgerne?!

Rigtig mange rygere frygter, at de ender med at tage en masse ekstra kilo på, hvis de stopper med at ryge, men det er faktisk de færreste, der tager mere på end to-fire kilo.

At man tager en smule på i vægt, når man stopper med at ryge er helt almindeligt og næsten en uundgåelig konsekvens af et rygestop. Grunden til, at man tager lidt på, når man stopper med at ryge er, at kroppen pludselig skal ændre sig fra rygervægt til normalvægt.

Rygere forbrænder mere, og kan derfor indtage flere kalorier uden at øge vægten. Så når du stopper er det vigtigt for at undgå vægtøgning at du er opmærksom på kosten.

Er det de ekstra kilo værd?

Der skal på ingen måde herske tvivl om, at dit rygestop er de ekstra kilo værd! Selvom man ved et rygestop tager lidt på, er livet foruden cigaretterne langt sundere end et liv med nikotin og smal talje.

En af grundene til, at mange faktisk kan slanke sig ved at ryge er, at nikotinen påvirker ens stofskifte, således at forbrændingen øges, men det er altså meget sundere for dig og din krop, at du stopper med at ryge. Det er faktisk muligt at formindske vægten, eller helt forhindre, at man tager på, når man lægger smøgerne på hylden.

Et lille tip fra mine personlige madvaner skal du også have med på vejen.
Jeg gør som regel 2 ting i forbindelse med dagens hovedmåltid og de er som følger. Jeg spiser en sund snack, som regel et stykke god fed ost 5-10 minutter før dagens hovedmåltid, det gør at min krop allerede er igang med at forbrænde og fordøje inden jeg fylder sækken. Det er også godt at få maden hurtigt igennem systemet, så for at hjælpe den på vej er kanel af bedste kvalitet tilsat nærmest alt hvad du spiser endnu et lille trick der hjælper til at holde vægten nede.

Tænk over, hvad du putter i munden

Det er muligt, at bremse ens vægtøgning, hvis bare man er villig til at ændre lidt i sine kost – og motionsvaner. Undgå ostemadden og tandsmøret om morgenen, udskift leverpostejen og spegepølsen med skinke og filet – sørg i det hele taget for at dyrke en times motion om dagen og ændre din kost til noget mere fedtfattigt. Motion kan også sagtens være en rask gåtur i et godt tempo.

Faktisk så svarer sådan en gåtur til det, du normalt forbrænder ved at ryge en pakke cigaretter daglig. Motion og sund kost forebygger ikke blot at du tager på i vægt, men går også ind og styrker dit selvværd, dit velvære og så virker det afstressende.

Her er der nok mange der vil sige ”jeg har ikke en time om dagen til at motionere” men jeg må skuffe dig ved at fortælle dig at hvis du har røget mere end 10 smøger om dagen, har det dagligt taget dig mere end den time jeg anbefaler at du motionerer.
Resten af tiden du ellers ville have brugt på rygningen, kan du passende bruge på at lave sund mad, og vupti, så står du med en ny og sundere livsstil.

Rygestop og vægt – Skyldes de dårlige vaner

Det er meget almindeligt, at man oplever forskellige bivirkninger, når man stopper med at ryge. Mange oplever, at kroppen og humøret opfører sig meget besynderligt, dette sker ofte pga. den manglende nikotin, som kroppen ellers har vænnet sig til. Hvis abstinenserne efter nikotinen er meget slemme, kan de afhjælpes med forskellige former for nikotinprodukter.

Andre oplever også, at de får en meget stor appetit, hvilket kan være skyld i en vægtøgning – som ryger er man vant til at have noget i munden det meste af tiden. Mange har stadig denne trang efter de er stoppet med at ryge, hvilket tit fører til, at man i stedet for smøger fylder munden med slik og andre søde sager. For at bremse din vægtøgning efter et rygestop kan du erstatte chipsene, chokoladen og slikket med frugt, grøntsager og andre kulhydratrige fødevarer.

Vær dog opmærksom på at selvom frugt indeholder mange gode vitaminer indeholder de også meget sukkerstof, og det er ikke fremmende for din krops forbrændingsmotor.

Rygestop og vægtøgning – Et helt normalt fænomen, som sagtens kan styres, begrænses eller helt undgås, hvis bare man har den rette indstilling og tålmodighed!

Rygestop – Nedtrapning eller kold tyrker?

Posted af 0 comment

Planlæg dit rygestop

Man kan selv gøre en hel del for at forberede et rygestop. En af de ting man kan gøre er at planlægge på forhånd hvornår man ønsker at stoppe. Det handler om at finde en dato, og lægge en plan bagudrettet som leder frem til din endelige stopdag.
Nogen mennesker vil have det bedst med at de trapper deres rygning ned over en periode, og det er der flere måder du kan benytte til.

Nedtrapning er en mulighed

Nogen laver en regel for sig selv, om hvornår de må ryge dagens første cigaret, og rykker så hele tiden tidspunktet til at være senere og senere frem imod d-dag. En anden metode man kan benytte er den at skære ned på det daglige forbrug, ved simpelthen at fjerne en cigaret dagligt, indtil man er nede ved et minimum i de sidste dage frem til den endelige rygestop dag.

Der er naturligvis flere metoder til nedtrapning af din rygning, og et 3. eksempel kunne være at du satte et tids mellemrum imellem de enkelte cigaretter, og ryger du eksempelvis normalt hver time, kunne du udvide den tid til 1½ time imellem hver cigaret, og gøre tiden 15-20 minutter længere for hver eller hver anden dag.

Kold tyrker er hurtigst

Hvis du virkelig kunne tænke dig at stoppe rygning, så bør du overveje at tage en kold tyrker.

Et rygestop hvor du bare stopper fra den ene dag til den anden, kaldes en ”kold tyrker” og grunden til at jeg vil anbefale den type rygestop er at du sænker din nikotin afhængighed fra dag 1, hvorimod nedtrapningen fastholder tilførsel af nikotin og holder trangen ved lige, og jo længere trangen holdes ved lige, jo længere går der til du er igennem dit rygestop.

Man mener at udtrykket stammer fra Amerikansk, og det lignende ”Cold Tyrkey” som jo egentlig betyder kold kalkun, og i en humoristisk dansk undersættelse er det så endt op med at hedde en kold tyrker, som jo lyder tæt nok til at de fleste burde kunne se sammenhængen med kold tyrker udtrykket.

Der er jo masser af muligheder for at finde hjælpemidler til rygeafvænning, så hvorfor mener jeg så at en kold tyrker er det bedste middel til hurtig og effektiv tobaksafvænning.

Jo ser du, i forbindelse med at du ryger, fylder du din organisme med en masse gift, specielt i form af nikotin som er en ret stærk gift, dog knap så stærk når den bliver indtaget i form af røg, som hvis du injicerede den som narkomaner gør med narkotika.
Jeg ved at nikotin er en ekstremt stærk gift, så stærk har jeg ladet mig fortælle at hvis man tog nikotinen fra en cigaret, og gjorde det flydende, samt sprøjtede det ind i blodet, netop som en narkoman ville gøre med heroin, så ville man dø i løbet af få øjeblikke.

Det er den ene ting ved nikotin, den anden er at det rent faktisk ikke er så voldsomme fysiske afgiftningssymptomer man får ved en kold tyrker, faktisk er de stort set ikke noget man mærker, men de psykiske symptomer derimod er ret voldsomme. Men kan du se realistisk på en kold tyrker og hvad den i virkeligheden indebærer, og ikke indebærer, så er den det fuldkommen logiske alternativ til rygning, og det letteste rygestop der findes.

Jeg ved godt at dette ikke helt giver mening for den der har prøvet at stoppe flere gange, men jeg kan ikke sige ret meget andet til det, end at det er korrekt, det behøver bestemt ikke at være svært at stoppe med at ryge. Faktisk kan det være enormt let, og en kold tyrker afgifter dit system ret hurtigt, så det blot er en vane du skal vælge at holde dig fra, og dey er da ikke så svært… er det vel?

Du kan naturligvis kombinere en kold tyrker med et nikotin produkt ala plastre, piller eller hvad du nu foretrækker, men så skal du være opmærksom på at det er vigtigt at du er indstillet på at afvænne dig fra dem senere hen.

Mit råd hvis du skal stoppe med at ryge, så vil jeg råde dig til enten at stoppe, eller ej. Det er helt klart at foretrække, fordi nedtrapning kan medvirke til at gøre det sværere at stoppe, fordi man under nedtrapningen risikerer at rygetrangen bliver endnu stærkere som følge af den formindskede tilførsel af nikotin til kroppen.

Hvis du søger hjælp til at stoppe, og ikke tror at du af dig selv vil kunne gennemføre en kold tyrker afvænning, kan jeg anbefale at du benytter rygestop hypnose, da den behandling vil hjælpe dig til at gennemføre et rygestop uden problemer eller svære afgiftnings symptomer. Da jeg selv er hypnotisør, kan jeg ikke rigtigt undgå at anbefale rygestop ved hypnose, men du skal stadig selv medbringe din motivation, da ingen kan få dig til at gøre noget imod din vilje, i hvert fald ikke når vi taler hypnose.

Prøv med en rygestop bog

En anden mulighed som jeg bestemt også kan anbefale er en af de mange rygestop bøger der hjælper dig til at forstå hvad der sker i din krop og i dit hoved når du prøver at stoppe. Det handler blandt andet om at ordet at ”prøve” i sig selv jo ikke siger at du vil stoppe, det at prøve at stoppe er kun at gøre et forsøg, det at stoppe med at ryger er derimod mere definitivt.
Der er rigtigt mange situationer i livet hvor vi bruger fraser i den stil, og i sidste ende sender du et signal til din underbevidsthed om at du ikke er 100% dedikeret til at stoppe.

Når jeg taler med folk der overvejer at stoppe, og fortæller ting som dette, tror de fleste ikke rigtigt på hvad jeg tror, men det svar jeg giver dem hver gang er: læs ”Endelig ikke Ryger” en rygestop bog af Allen Carr som stoppede fra den ene dag til den anden, hvor han røg mere end 60 cigaretter om dagen, og han beyttede en kold tyrker.

Du kan låne bogen på biblioteket, eller du kan købe den her!

Grunden til at man nogle gange hører historier om at storrygere stopper fra den ene dag til den anden, uden hjælpemidler af nogen art, er netop af den person har taget beslutningen om at stoppe, og i hans sind er der ikke andre mulige udveje, det handler ikke om at han prøver, det handler om at han gør det, og dermed basta… hvis du forstår…

Category: Uncategorized

Rygestop igen – festrygning og rygestop metoder

Posted af 0 comment

Hvis du har prøvet at stoppe med at ryge, har du sikkert prøvet at gøre det, mere end et par gange, men det skal du ikke lade stoppe dig, for alt tyder på at det tager i gennemsnit mere end 5 forsøg, førend man virkelig stopper, og selv i mange af de tilfælde, er der folk der falder i igen, efter nogle år.

Festrygning er utopi for de fleste

Det sker som regel fordi man efter nogle år, tror at man kan være festryger, og efter at det er gået godt i et pænt stykke tid, opdager man at man på en eller anden måde er begyndt at ryge dagligt igen.
Jeg vil derfor opfordre dig til, overhovedet ikke på nogen måde at udfordre skæbnen, da festerne pludselig ligger for tæt til at det ikke er noget problem, eller din krops nikotinreceptorer bliver vækket, og begynder at ”skrige” efter nikotin igen.

Det at stoppe med rygning, er enten noget man gør, eller ikke gør.

Når vi taler rygestop, så er der mange muligheder, og der er sikkert også en af dem der tiltaler dig mere end andre. Jeg vil prøve at gennemgå nogen af dem kort her:

Rygestop piller: der findes 2 former for rygestop piller, nemlig zyban og champix rygestop piller. Den første er egentlig en antidepressiv der havde som bivirkning at folk stoppede med at ryge. Den anden er udviklet specifikt til rygestop, og er dog en smule dyrere for den anbefalede behandling end den første.

Rygestop med hypnose: Hypnose til rygestop er nok den næstældste rygestop metode, og rygestop hypnose er stadig noget man snakker om, kort og godt fordi det har god effekt, hvis man er hypnotiserbar.

Kold tyrker: Det at tage en kold tyrker, kommer fra narkoafvænning, men det handler kort og godt om bare at stoppe, uden nogen overgang, uden hjælpemidler, og logisk set den bedste rygestop metode der findes, men helt sikkert også den der er hurtigst og smartest at benytte hvis man magter det.

Nikotinprodukter: produkter med nikotin, er ting som rygestop plaster, nikotintyggegummi, nikotin inhalator og lignende. De virker ved at tilføre kroppen nikotin, så du kun skal koncentrere dig om at afvænne vanerne, og begynde at føle dig som en ikke ryger. Derefter skal du så aftrappe dit nikotinprodukt, men det er ikke nær så svært, når vanerne først er besejret.

Der findes også et utal af forskellige former for alternativ behandling der mener at kunne lette rygestop, og de har garanteret en eller anden form for effekt, jeg kan bare udtale mig så specifikt om dem, da jeg ikke har førstehåndskendskab til dem.

Rygestop og de mange muligheder

Posted af 0 comment

Mange rygere der tidligere har prøvet at stoppe uden succes, ved at det at give slip på at være ryger ikke er så nemt som det kunne lyde. Rigtigt mange har taget en mental beslutning om at stoppe med at ryge, uden at være fuldt ud motiveret og klar til den relativt store opgave det kan være at gennemføre et rygestop med succes.

Man finder hurtigt ud af at det at stoppe med en kold tyrker ikke bare lige er noget man gør, både fordi vi igennem al den tid vi har været rygere er blevet tudet ørerne fulde med hvor svært det er, hvor kraftige abstinenser vi kan få, og så er vi slet ikke rigtigt nået til den mentale del af et rygestop.
Mange tager beslutningen om at stoppe i morgen, og vågner næste dag og er lidt stolte over sig selv. Frisk luft ned i lungerne, og i gang med dagen mod en sundere tilværelse.

Men efter nogle timer begynder kroppens afgiftning at kunne mærkes som det vi kalder rygestop abstinenser, bivirkninger ved rygestop og den mentale del, de brudte vaner, begynder også at få indflydelse.
Objektivt set er de symptomer vi mærker når kroppen afgifter nikotin ikke så slemme, men de er der, og begynder man først at fokusere på dem, kan de blive uudholdelige. Det er nemlig sådan at når vi fokuserer vores opmærksomhed på et eller andet, begynder det at fylde mere i vores bevidsthed, og man siger lidt populært at det du fokuserer din energi på, trækker du ind i dit liv.

Når rygestop abstinenserne fanger din opmærksomhed, vil de derfor begynde at fylde mere og det i sig selv gør at de føles værre, og fylder mere, og føles værre… du fanger sikkert pointen nu!

Der er flere muligheder for at vinde kampen over rygningen, og en af dem kunne være rygestop hypnose, for i forbindelse med rygestop hypnose behandlingen vil du have aftalt med hypnotisøren at det ikke vil være noget problem for dig at stoppe, og at du allerede føler dig som ikke ryger, fysisk såvel som psykisk.

De positive forslag i sammen har udarbejdet inden seancen, tager du 100% imod, da det er dine egne ideer der er omformet til positive forslag, og da du er i en dyb trance vælger du selv om du vil acceptere dem som sandheder, og lade et totalt afslappet rygestop blive en del af din verden.

Hvis du ikke bryder dog tanken at skulle blive hypnotiseret, kan du også vælge at benytte dig af et af mange nikotinprodukter, som kan hjælpe dig ved at tilføre nikotinen, imens du vælger ikke at ryge. Derved er det kun vanerne du skal bekæmpe, og det kan være en rigtigt stor hjælp at benytte nikotintyggegummi, rygestop plaster eller måske nikotin inhalatoren.

Der er også den mulighed at du føler dig mere tryg ved blot at tage en pille, og i det tilfælde skal du vide at der findes 2 forskellige rygestop piller, hvoraf den ene er udviklet lige bestemt til rygestop, og den anden har det som en sideeffekt, da det egentlig er udviklet som en lykkepille.

De er testede, og skulle virke ligeså godt som de fleste andre metoder.

Endelig er der muligheden for at købe en eller flere af de efterhånden mange rygestop bøger, og er du til den boglige indgangsvinkel kan jeg anbefale ”endelig ikke ryger” af Allen Carr.

Category: Uncategorized | Tags: , , ,

Piller til Rygestop

Posted af 0 comment

De piller til rygestop jeg har kendskab til er champix og zyban. Begge piller er receptpligtige fordi det er lægemidler, og selvom begge ifølge tests øger dine chancer for at gennemføre et rygestop, er de ikke mirakelmidler. Det skal du dog ikke opfatte negativt, blot vide at du samtidigt med at du er på kur med en af de 2 typer af rygestop piller, også er forpligtet til selv at gøre en indsats for at få succes med dit rygestop.

Efterhånden som ikke ryger bølgen er gået verden over, er de store medicinalfirmaer kommet ind i kampen for at få deres del af kagen. Det har resulteret i ”opfindelsen” af zyban og champix rygestop piller.
Jeg vil herunder kort gennemgå lidt om de 2 piller, så du kan få en ide om hvad det er du går ind til førend du beslutter dig for en rygestop pille. Generelt skal det siges at piller jo normalt ikke virker på samme måde for alle, ej heller virker zyban og champix lige godt for alle.

Zyban Rygestop Piller

Zyban piller indeholder det aktive stof bupropion som påvirker hjernen, og specifikt påvirker de nervebaner der sender signaler til dig om at din krop ikke har så meget nikotin i blodet som vanligt. Derved mindskes rygestop abstinenser, og det opleves som let at stoppe med at ryge for de fleste der indtager zyban.
Zyban rygestop piller blev udviklet som et middel imod depression, men en af ”bivirkningerne” var at mange af dem der fik zyban spontant stoppede med at ryge, og man valgte derfor at få pillen afprøvet og godkendt til rygestop brug.

Champix Rygestop Piller

Champix adskiller sig fra zyban på et væsentligt punkt, nemlig at champix er udviklet decideret med henblik på at hjælpe ved rygestop. Derudover virker champix på tilsvarende måde og mindsker rygetrangen, samt reducerer oplevelsen af rygestop abstinenser.
Det aktive stof i champix pillen er vareniclin, som er designet til at udfylde de ”huller” i hjernen der ellers opfyldes med den nikotin du normalt indtager når du ryger.

Det betyder at du når du benytter champix piller til rygestop, ikke oplever de samme rygestop abstinenser som du ville hvis du tog en kold tyrker.
Uden at have prøvet rygestop piller (jeg er allerede stoppet) vil jeg tro at det vil være noget af den samme oplevelse som når man benytter et rygestopprodukt med nikotinerstatning.

Piller til rygestop har effekt

Det at benytte piller til rygestop er forholdsvist nyt, men man har foretaget grundige tests på begge pillerne, og de er godkendt som rygestop behandling. Det menes at piller til rygestop kombineret med et rygestopkursus er effektivt i over en fjerdedel af alle tilfælde. Det gør piller til rygestop til en af de mest effektive rygeafvænningsmetoder. Umiddelbart menes det også at champix pillen er en anelse mere effektiv end zyban.

Kan kun fås på recept

Rygestop piller er som sagt receptpligtige, og derfor også de sværest tilgængelige af mange forskellige rygestop hjælpemidler, men det behøver ikke betyde at det er den bedste løsning for dig. Det kan være at det for dig er nemmere med nikotinplaster, nikotin tyggegummi eller et af de mange andre rygestop produkter der findes.

Det allervigtigste i forbindelse med et rygestop, er at du er motiveret tilstrækkeligt, for ellers vil du alt for let falde i, når det bliver svært. Alle mine personlige erfaringer med at hjælpe folk til at stoppe med rygestop hypnose har vist mig at hvis personen ikke er personligt motiveret, gennemfører de heller ikke deres rygestop i langt de fleste, hvis ikke alle tilfælde.

Mit syn på piller til rygestop

Umiddelbart kan jeg ikke få mig selv til at anbefale at du tager piller for rygestop, da jeg i ikke er tilhænger af medicin, men hellere vil søge at løse de problemer jeg måtte have med naturlige midler og metoder førend jeg tyer til at benytte medicin.
Jeg mener også i kraft af min uddannelse som hypnotisør, at rygestop hypnose er mere effektivt til rygestop (og mere naturligt) end det der er oplyst om piller til rygestop, men det er udelukkende en fornemmelse, og ikke noget jeg kan dokumentere.

Hvis du er en af dem der ikke kan eller ønsker at komme i trance, ville jeg før jeg benyttede piller til rygestop, benytte mig af muligheden for rygestop med nikotinprodukter.